tirsdag den 17. juni 2008

Bogkøb i København

Bevæbnet med lister over forfattere, titler og udlånsstatistikker, tog Lone, Søren og jeg selv til København i torsdags. Og det er fantastisk dejligt, at købe ind med alle jer derude som elsker at læse på engelsk, i tankerne!
Vi købte nye krimier, spændingsbøger, kærlighedsromaner og chick litts, klassikere, fantasy og Science Fiction og Dark Fantasy m.m.


MEN inden I bestormer biblioteket eller basen, skal jeg dog lige huske at fortælle, at nu kommer det store arbejde med at lægge bøgerne ind i basen (katalogisering) og så give dem emneord (f.eks. fantasy eller spænding). Men vi skynder os så meget vi kan, så så mange som muligt kan blive klar til sommerferien.

Apropos sommerferie - vi har lidt svært ved at fylde vores udstillinger op, fordi I låner så meget, så nu har vi flyttet alle bookaholicbøgerne ned på bibliotekets 1. sal. Forrest ved indgangen står en blandet udstilling; ved INFO 1 en udstilling med romance og chick-lit, nede ved de almindelige engelske bøger står krimi/spænding og 1 blandet udstilling.

Hilsen Susanne - Bookaholic

mandag den 9. juni 2008

bøger på strøm!

Bøger kan læses men også høres.
De kan høres i din bil (på vej på ferie), på strandturen, i din have, i løb efter bussen, i din bedste stol eller sofa, i flyveren. Bøgerne kaldes for lydbøger og dem har vi også købt en masse af. F.eks. krimi af Minette Walters, historisk af Bernard Cornwell, klassisk af Jane Austen, spænding af John Grisham, og global af Khaled Hosseini.
De findes på cd, på mp3 og som Wordplay. Nemt og ligetil at gå til.

Hilsen Susanne - bookaholic