mandag den 25. februar 2008

Fantasy

Fantasy for mig startede med Tolkien. Mange år og titler siden, er det stadig en af mine yndlingsgenrer. Noget af det bedste, men også frustrerende er at fantasy mest er serier - godt for så kan jeg følge personerne og surt når jeg skal vente på næste bog!

Mine yndlingsforfattere er : Raymond E. Feist; Julie Victoria Jones; Terry Brooks; David Eddings (dog ikke de nyeste!); Terry Goodkind og Roger Zelazny.

Specielt vil jeg fremhæve Julie Victoria Jones serie :
Sword of shadows - den har det hele, det horible onde, de særlige evner som kræver overvejelser om hvad de bruges til, manipulation og magtkampe og loyalitet både over for gruppen og sig selv. 3 bøger er udkommet udaf 5.

Roger Zelazny - hans Amber serie, har jeg læst 3 gange. Det er en klassiker, om den unge amerikanske fyr der bliver kørt over og pludselig finder ud af at han faktisk er medlem af den royale famlie i en anden verden og én eller flere af hans familiemedlemmer er ude på at myrde ham.

En forfatter jeg desværre aldrig er faldet for er Terry Pratchett - jeg ved ikke helt hvorfor, for mange syntes jo hans bøger er geniale!

Hilsen Susanne - bookaholic

søndag den 24. februar 2008

Nu haster det !

Anbefaling af Ian McEwan : Atonement, 2001 ( Soning )

Min veninde siger altid: " Jeg læser altid bogen inden filmen ".
Så nu er det på tide, hvis du ikke har læst McEwans roman " Soning ". En meget rost filmversion har lige haft premiere, så der er mulighed for to gode oplevelser !

Romanen starter i bedste " upstairs / downstairs" miljø på et engelsk gods midt i 1930`erne. Bryoni befinder sig på grænsen mellem barn og voksen og misfortolker en scene mellem søsteren Cecilia og Robbie, som er søn af en af tjenestefolkene. Det får katastrofal betydning for mange menneskers liv. Robbie gennemgår traumatiske oplevelser i Frankrig under 2. verdenskrig, bl.a er evakueringen ved Dunkirk beskrevet lyslevende.

Spørgsmålet er om Briony nogen sinde kan gøre sone sin ungdommelige fejltagelse ?

McEwan er altid en medrivende fortfatter- men hvilken er hans bedste ?
Hilsen Lone - bookaholics

lørdag den 23. februar 2008

Historien gentager sig !

Anbefaling af : Chimamanda Ngozi Adichie : Half of a Yellow Sun , 2007
( En halv gul sol )

Næppe havde jeg lagt denne fængslende roman fra mig før urolighederne i Kenya brød ud : borgerkrigslignende massakrer antændt af en blanding af politik og stammestridigheder. Det ligner til forveksling konflikten i Nigeria, der førte til Biafra-krigen i starten af 1960`erne. Krigen er romanens scenarie - men det handler ikke kun om gru og udsultede børn. Centralt står portrættet af to unge tvillingesøstre, der lige er vendt tilbage til Nigeria efter universitetsstudier i England. Om deres anstrengte forhold til hinanden, familien og mænd. Alt sammen beskrevet så nuanceret og indsigtsfuldt, at romanen er svær at slippe. Titlen henviser til den halve
gule sol, som var på Biafras flag - symbol for et håb, som blev knust.

Adichie fik The Orange Prize 2007 - årets bedste roman af en kvindelig forfatter-
og det er velfortjent.

Det er ikke så tit, at afrikanske forfattere får et gennembrud på verdensplan-

er der andre bud på gode litteraturoplevelser fra Afrika ?
hilsen Lone - Bookaholic

torsdag den 21. februar 2008

Anbefal eller afskræk andre

Er du typen der gerne fortæller og inspirerer familie, venner og kollegaer når du har læst en super god bog eller en absolut skod bog? Bare del ud af dine læse-oplevelser her på bloggen!


Hilsen Susanne, bookaholic

Science fiction ala Peter F. Hamilton

Peter F. Hamilton, engelsk forfatter er i en kategori for sig selv! Han skriver tykke bøger om vilde fremtids eventyr som foregår ude i rummet og på forskellige planeter (space opera). Hans personbeskrivelser og plots er simpelthen fremragende. Jeg havde nær aldrig, af skræk, kommet igennem The Night's Dawn Trilogy - hvor afdøde sjæle invaderer de levende ! Bøgerne er meget udlånte og jeg syntes at det er lidt svært at finde nogle der er lige så gode som Hamilton - men her er et par forslag:

Alastair Reynolds : tjek bøgerne i
basen
Stephen Baxter : tjek bøgerne i basen
Vernor Vinge : tjek bøgerne i basen

Scott Westerfeld : tjek bøgerne i basen
Justina Robson : (Quantum Gravity serien) - tjek bøgerne i basen
Ian Banks : tjek bøgerne i basen
Frank Herbert : (Dune serien) tjek bøgerne i basen
Brian Herbert : (Dune serien) tjek bøgerne i basen
Hvis du bare er vild med science fiction eller er nysgerrig - så har jeg listet alle bookaholic SF-titler i basen.

Hilsen Susanne - Bookaholic

Skalpeller og skeletter - krimi

Jeg elsker romanerne af Patricia Cornwell - om retsmedicineren Kay Scarpetta,
hendes tro følgesvend Pete Marino (overvægtig, storrygende, ubehøvlet) - hendes niece Lucy - computergeni, som minder mig lidt om Stieg Larssons Lisbeth Salander.

Jeg læste alle bøgerne i sommeren og har nu opdaget en anden amerikansk forfatter,
Kathy Reichs der også skriver om en kvindelig retsmediciner Tempe. Jeg er glæder mig til at starte og håber at hun er ligeså god!?

Nogen anmeldere siger at Kathy Reichs for længst har overhalet Patricia Cornwell som forfatter?
Hilsen Susanne, Bookaholic

onsdag den 20. februar 2008

Romance - tall dark and handsome...

Mine kusiner og jeg plejede at låne vores farmors romanblade da vi var teenagere. Som ung voksen syntes jeg det blev lidt pinligt. Og som næsten 40 syntes jeg igen at romantik er helt ok ;)
Vi har købt en masse 'romance' bøger - så der er til både læsning hjemme i lænestolen og læsning på stranden.
Hilsen Susanne, bookaholic