Vattas War - en serie af Elizabeth Moon
Ky bliver smidt ud af rum akademiet. Familien tilbyder hende et job med flyve en gammel spand af et rumskrib til skrot, men hvorfor følge hendes families eksempel og blive en kedelig forretningskvinde?
Jeg læste alle 5 bøger ret hurtigt, kunne lide personerne og Moons måde at beskrive de forskellige planeter og deres kulturer på. Og både de små og det store plot hænger godt sammen, så læsningen går som en leg. Moon skriver i 'Space opera' stil som Peter F. Hamilton og David Weber.
Hilsen Susanne - Bookaholic
onsdag den 10. december 2008
Mød Ky Watta
tirsdag den 9. december 2008
Get a Thrill!
Ok, jeg har jo en vis svaghed for bøger med seriemordere og kvindelige detektiver eller retsmedicinere. Nu har jeg fundet en ny forfatter jeg gerne vil anbefale: Tess Gerritsen. Hendes hovedperson hedder Maura Isles og er ja, retsmediciner! Jeg har indtil videre kun læst én bog: Keeping the dead. Den havde det en rigtig thriller skal have: spænding, uhygge og et plot jeg ikke havde lurret overhovedet! Og det sidste er efterhånden ret sjældent, i takt med at stakken af læste bøger inden for genren vokser. Så hvis du trænger til jule-uhygge ala Patricia Cornwell eller Kathy Reichs så er Tess Gerritsens bøger noget for dig!
Hilsen Bookaholic - Susanne
onsdag den 20. august 2008
En horror forfatter
Vi præsenterer 3 bøger af Caitlín R Kiernan, palæontolog og forfatter.
Low red moon, Murder og angels og Silk. Hun skriver horror og bliver rost i høje tone af Neil Gaiman og Peter Straub.
En fan på Amazon.uk skriver følgende om 'Low red Moon' : "When a psychic tracks down a serial killer and saves a victim most would call it a job well done. But for Deacon Silvey it turns into a nightmare. Asked to do a favor for the Birmingham police, Deacon becomes the target of a dark hunt, facing both the revenge of the old ones and the hopes of another killer to fulfill a dream of ascension. Had he been the only target, Deacon might have been able to stand firm, but the demon with yellow eyes has a ritual to perform - on those that Deacon loves."
Hilsen Susanne - Bookaholic
Ny episk fantasy serie
Fool's gold af Jude Fisher er en episk fantasy trilogi, som foregår i Elda, hvor magien i flere århundrede har været borte. Den vender vild og ukontrolleret tilbage via den unge kvinde Rosa Eldi. I denne serie får du guder, troldmænd, pirater og magi - en klassisk fantasy serie.
Hilsen Susanne - Bookaholic
onsdag den 16. juli 2008
Jodi Picoult
Jeg kan se at I er ret vilde med Jodi Picoults bøger. Derfor er det værd at nævne, at vi købte flere nye titler, sidst vi var i København og købe ind til bookaholic samlingen.
mandag den 14. juli 2008
Siri Hustvedt
Jeg ved godt hun er meget eksponeret, men da hun er en af mine absolutte yndlingsforfattere, så må jeg bare skrive om hende her;)
Det bedste ved Hustvedts nye bog er at hun igen med New York som ramme formår at skrive om menneskelige relationer og identitet set gennem én familie som immigrerer til USA i begyndelsen af det 20.årh., op til nutiden og virkningen af terrorismen i New York efter 9/11. Hun maler både med den brede pensel og den smalle. Det er bare en bog hvor siderne vender af sig selv!
Hilsen Susanne - Bookaholic
tirsdag den 27. maj 2008
The name of the wind
Det er efterhånden sjældent jeg bliver rigtigt positivt overrasket over en ny fantasy serie - kald mig kynisk, men jeg har også læst meget igennem årene ;)
Men sådan er det heldigvis ikke med Patrick Rothfuss serie om Troldmanden Kvothe. Forestil dig at Gandalf har trukket sig tilbage som kroejer og bliver interviewet om sit liv! En story behind the scenes. Her hører vi om mandens og ikke bare troldmandens liv. Bogen er godt skrevet, med troværdige personer og med et twist af sort humor. Så det er en ny fantasy bog jeg gerne vil anbefale! Og jo, vi planlægger skam at købe toeren, næste gang vi tager til København og køber ind;)
Andre bøger om troldmænd: David Eddings om Belgarath the Sorcerer og Polgara the Sorceress ; Margaret Weis om Raistlyns liv i Dragonlance
Hilsen Susanne - Bookaholic
torsdag den 15. maj 2008
Dejlig lille bog
Ronit - en ung jødisk kvinde har bosat sig i New York, hvor hun dyrker sin karriere og sin elsker, langt væk fra det miljø i det nordlige London som hun stammer fra. Sin far, en berømt rabbi, har hun ikke haft kontakt med siden hun tog flyveren over på den anden side af Atlanten. Da faren dør vender hun tilbage - tilbage til det ultra-ortodokse jødiske samfund og sin barndoms veninde, med hvem hun opdagede kærligheden.
Naomi Alderman fik i 2006 Orange Award for New Writers for romanen. Det er velfortjent, for bogen er mere end en chick litt bog om en ung karrierekvinde. Andre temaer er religiøsitet i en moderne verden, lesbisk kærlighed og kærlighedens natur. Den minder mig lidt om en anden forfatters bøger - Zadie Smith.
Hilsen Susanne - bookaholic
mandag den 28. april 2008
London på vrangen
Stederne er så velkendte : Leicester Square, Sct. Paul, Barbican, men ellers er der ikke meget af det London, som jeg kender som turist, i Mark Billinghams krimiserie. Læseren føres ind i et bagvedliggende "gangland", som fører en vedvarende blodig krig mod hinanden. Politiet kæmper en mere eller mindre håbløs kamp.
Kriminalkommisær Tom Torne er hovedpersonen. Han er fyrre, fraskilt, spiser for dårligt og drikker for meget - men med et urokkeligt engagement i kampen for retfærdighed, specielt mht. de uskyldige ofre for bandernes fights. Jeg synes, at det absolut er en kvalitetsserie, velfortalt og med en indsigtsfuld skildring af politiet som arbejdsplads med indbyrdes stridigheder og ufin konkurrence.
Men... en gang imellem kan jeg godt længes efter et "hyggeligt mord" á la P.D. James. Måske knap så makabert, og hvor morderen har personlige bevæggrunde - ikke blot en hitman, der sætter sit mærke og efterlader sig et blodbad.
Hilsen Lone - Bookaholic
tirsdag den 22. april 2008
Vild med chick lit?
Det startede med Bridget Jones i 1990'erne, siden da har chick lit-genren gået sin sejresgang (Nynne, Kinsellas serie om shopaholic'en).
Det er bøger om unge kvinder i 30'erne, der jagter lykken (det perfekte job, den lækre kæreste eller de nyeste par Prada sko). Inden bag den perfekte overflade har vi den lidt forvirrede / kiksede unge kvinde - en som alle os andre!
Foråret er på vej - slå en stol op i solen og forkæl dig selv med en af de mange chick lit bøger vi har købt - de står på bibliotekets 2. sal.
Hilsen Susanne - bookaholic
tirsdag den 15. april 2008
Dark fantasy
Vampyrer, vareulve, djævle og engle - fantasy med et twist!
Det er nogle år siden jeg fik øjenene op for dark fantasy. Jeg så en bog af Laurell K. Hamilton i en London boghandel og siden har jeg været solgt. Hun skriver på to serier : en om Anita Blake - vampyrjæger og Meredith Gentry - prinsesse fra Faerie hoffet, bosidende i Los Angeles. De to kvindelige hovedpersoner er typiske for genren - stærke og uafhængige. Specielt i Anita Blake seriens første 6 bøger er der masser af action og rigtig gode plots. I begge serier spiller erotik en stor rolle.
Og så kan jeg varmt anbefale serien om Rachel Morgan af Kim Harrison. Hun er praktiserende heks / detektiv og bor i en nedlagt kirke med hendes vampyr veninde. Serien har alt : troværdige personer og miljøer, humor og spænding. Det vil fylde alt for meget at skrive om her hvorfor jeg er vild med den serie - læs den selv!
Sidst og ikke mindst er der serien om Kelley Armstong : women of the otherworld. Her er også stærke kvinder i hovedrollerne, men temaerne lidt mørkere i tonen. Hvor hører man til, er man stærkest alene eller i en gruppe (varulve)? Også virkelig gode bøger, men ikke så humorpræget som de to andre serier.
Så hvis du er til stærke kvindelige hovedpersoner, humor, action, mystik og kærlighed så tror jeg du vil blive vild med genren dark fantasy / urban fantasy.
Hilsen bookaholic - Susanne
fredag den 28. marts 2008
Tilbage til "De første landskaber"
Mythago WoodEt landskab eller rettere en skov, som jeg først stødte på meget senere.
Det er et fantastisk, sært, underligt og dragende univers (som myter jo er).
Mythago Wood tager sin start lige efter 2. verdenskrig med familien Huxley som det primære omdrejningspunkt for serien. Faderen George Huxley har dedikeret sit liv til udforskningen af en stykke gammel skov, Ryhope Woods, som støder op til deres hjem, og oftest på bekostning af sin hustru og deres to sønner. En udforskning, som det på trods af dette, lykkedes ham at holde skjult for familien, og som gør, at han ved sin død bliver husket med foragt af sine sønner.
Historien starter, da sønnen Steve vender hjem fra 2. verdenskrig for at opdage at broderen Christian har fulgt i faderens fodspor og ind i skoven. Det som Huxley havde opdaget, og som hans sønner siden skulle opdage, var eksistensen af en slags legeplads for arketyper i skoven. Hver sagnhelt og legende, som har været kendt i England, har et alter ego eller mythago i skoven. Et mythago som ikke er bundet til den faktiske legende, men ganske enkelt til selve forestillingen om legenden, som den findes hos folk nær skoven. Mens nogle af mythagoer er populærere karakterer som fx Robin Hood eller Kong Arthur, er mange af de andre mythagoer, som den ældre Huxley og hans sønner støder på, glemt undtagen indenfor Ryhope skoven.
Skoven er et levende væsen i sig selv, måske i endnu højere grad end de mythagoer, der eksister i den. Alle tre Huxley'er må kæmpe med skovens forsvarsværker for overhovedet at komme derind, og luftfotos af skoven resulterer i slørede billeder, som skjuler både skovens væsen og de mythagoer, der eksisterer der.
Ud over at skabe levende mythagoer, kan skoven også genskabe gamle arketypiske pladser, Geistzones, fra slotte til slagmarker til små gamle landsbyer.
Serien består af oprindeligt fire bøger, som nu er udkommet i en flot tobinds udgave
1. Mythago Wood 2. Lavondyss
3. The Hollowing 4. Gate of Ivory, Gate of Horn
Serien har vundet flere priser fx. World Fantasy Award og British SF Award.
Se http://robertholdstock.com/
God læselyst fra Elin
De første landskaber
Fionavar TapestryIndrømmet. Jeg er virkelig afhængig. Jeg er både angloholic, fantasyholic og crimoholic, foruden historyholic og ... Og det er jo mere end hele tre ting, som på trods af en vis reklame, ikke er så skidt endda.
Men nu forgriber jeg historiens gang. Tilbage til starten. En opgave til et studie, som gjorde, jeg skulle bruge noget fra Bo Green Jensens bog "Det første landskab" .Det blev øjenåbneren for en kærlighed til en række sub-genre, som på det studie ikke var helt "comme il faut", selvom Bo Green nok var det. (Jeg skiftede studie sidenhen).
Det startede så jagten på gode fantasybøger, og da det danske udvalg for voksne var og er begrænset, måtte det blive på engelsk. Den første "landskabsarkitekt", jeg stødte på, var Guy Gavriel Kay og hans serie "The Fionavar Tapestry" .
Da Christopher Tolkien færdiggjorde Silmarillion for sin far, fik han hjælp af den canadiske engelskprofessor Guy Gavriel Kay. Kay er siden blevet en fantasyforfatter selv, mest kendt herhjemme for sin trebindsfortælling The Fionavar Tapestry (Fionavar Gobelinen på dansk).
Kays fantasytrilogi er en historie om fem unge canadiske studerende, der bliver suget ind i Fionavar, den første af alle verdener, hvor de hver især kommer til at spille en afgørende rolle i kampen mellem det gode og det onde. Kay væver en fantastisk fortælling med sammensmeltning af magi og realisme, fortid og nutid, og han bruger sin viden om mytologi til at skabe en historie, man bare ikke kan lægge fra sig. Man får bestemt associationer til Tolkien ind imellem, men primært fordi Kayi lighed med Tolkien formår at skabe et landskab/verden, som er troværdigt, komplekst og facetteret. Hos Kay er et af de bagvedliggende temaer, at mennesket vælger sin egen skæbne på godt og ondt, og bogens fem (tre mandlige og to kvindelige) hovedpersoner er ridset op som troværdige personligheder og med stor psykologisk indsigt. Kay formår at binde hver enkelt hovedperson sammen med en bestemt myte, enten af keltisk eller nordisk oprindelse eller i forhold til legenderne omkring kong Arthur, uden at de på nogen måde mister deres personlighed eller troværdighed. Som en anden læser siger: Den er dyb, rig, rørende, sørgelig, spændende og alt hvad man kan ønske sig en bog skal være.
Historien består af: The Summer Tree (1984); The Wandering Fire (1986) og The Darkest Road. (1986).
Besøg endelig hans website http://www.brightweavings.com/index.htm
God læselyst til alle fra Elin
onsdag den 12. marts 2008
Fantastisk ny serie
John Twelve Hawks - du kender ham nok ikke? Jeg var så heldig at støde på hans første bog (the Traveler) for nogen år siden. Genre : en futuristisk thriller - en blanding af mysticisme og videnskab - tænk Matrix filmene, så er du på sporet.
Kort fortalt : The travelers har evnerne til at rejse i forskellige dimensioner og de beskyttes af the Harlequins. Deres fjende og modstandere er de såkaldte Brethren/Tabula som har skabt the Vast Machine - overvågningssamfundet som bliver mere og mere omsiggribende. Imellem de to fronter finder vi Gabriel and Michael Corrigan - to brødre på henholdsvis den gode og den onde side.
Jeg anbefaler dem varmt som nogle lidt anderledes og meget meget spændende bøger.
mandag den 25. februar 2008
Fantasy
Fantasy for mig startede med Tolkien. Mange år og titler siden, er det stadig en af mine yndlingsgenrer. Noget af det bedste, men også frustrerende er at fantasy mest er serier - godt for så kan jeg følge personerne og surt når jeg skal vente på næste bog!
Mine yndlingsforfattere er : Raymond E. Feist; Julie Victoria Jones; Terry Brooks; David Eddings (dog ikke de nyeste!); Terry Goodkind og Roger Zelazny.
Specielt vil jeg fremhæve Julie Victoria Jones serie : Sword of shadows - den har det hele, det horible onde, de særlige evner som kræver overvejelser om hvad de bruges til, manipulation og magtkampe og loyalitet både over for gruppen og sig selv. 3 bøger er udkommet udaf 5.
Roger Zelazny - hans Amber serie, har jeg læst 3 gange. Det er en klassiker, om den unge amerikanske fyr der bliver kørt over og pludselig finder ud af at han faktisk er medlem af den royale famlie i en anden verden og én eller flere af hans familiemedlemmer er ude på at myrde ham.
En forfatter jeg desværre aldrig er faldet for er Terry Pratchett - jeg ved ikke helt hvorfor, for mange syntes jo hans bøger er geniale!
Hilsen Susanne - bookaholic
lørdag den 23. februar 2008
Historien gentager sig !
Anbefaling af : Chimamanda Ngozi Adichie : Half of a Yellow Sun , 2007
( En halv gul sol )
Næppe havde jeg lagt denne fængslende roman fra mig før urolighederne i Kenya brød ud : borgerkrigslignende massakrer antændt af en blanding af politik og stammestridigheder. Det ligner til forveksling konflikten i Nigeria, der førte til Biafra-krigen i starten af 1960`erne. Krigen er romanens scenarie - men det handler ikke kun om gru og udsultede børn. Centralt står portrættet af to unge tvillingesøstre, der lige er vendt tilbage til Nigeria efter universitetsstudier i England. Om deres anstrengte forhold til hinanden, familien og mænd. Alt sammen beskrevet så nuanceret og indsigtsfuldt, at romanen er svær at slippe. Titlen henviser til den halve gule sol, som var på Biafras flag - symbol for et håb, som blev knust.
Adichie fik The Orange Prize 2007 - årets bedste roman af en kvindelig forfatter-
og det er velfortjent.
Det er ikke så tit, at afrikanske forfattere får et gennembrud på verdensplan-
er der andre bud på gode litteraturoplevelser fra Afrika ?
hilsen Lone - Bookaholic
torsdag den 21. februar 2008
Science fiction ala Peter F. Hamilton
Peter F. Hamilton, engelsk forfatter er i en kategori for sig selv! Han skriver tykke bøger om vilde fremtids eventyr som foregår ude i rummet og på forskellige planeter (space opera). Hans personbeskrivelser og plots er simpelthen fremragende. Jeg havde nær aldrig, af skræk, kommet igennem The Night's Dawn Trilogy - hvor afdøde sjæle invaderer de levende ! Bøgerne er meget udlånte og jeg syntes at det er lidt svært at finde nogle der er lige så gode som Hamilton - men her er et par forslag:
Alastair Reynolds : tjek bøgerne i basen
Stephen Baxter : tjek bøgerne i basen
Vernor Vinge : tjek bøgerne i basen
Ian Banks : tjek bøgerne i basen
Frank Herbert : (Dune serien) tjek bøgerne i basen
Brian Herbert : (Dune serien) tjek bøgerne i basen
Hvis du bare er vild med science fiction eller er nysgerrig - så har jeg listet alle bookaholic SF-titler i basen.
Hilsen Susanne - Bookaholic