Ny episk fantasy serie

Fool's gold af Jude Fisher er en episk fantasy trilogi, som foregår i Elda, hvor magien i flere århundrede har været borte. Den vender vild og ukontrolleret tilbage via den unge kvinde Rosa Eldi. I denne serie får du guder, troldmænd, pirater og magi - en klassisk fantasy serie.
Hilsen Susanne - Bookaholic

The name of the wind

Det er efterhånden sjældent jeg bliver rigtigt positivt overrasket over en ny fantasy serie - kald mig kynisk, men jeg har også læst meget igennem årene ;)

Men sådan er det heldigvis ikke med Patrick Rothfuss serie om Troldmanden Kvothe. Forestil dig at Gandalf har trukket sig tilbage som kroejer og bliver interviewet om sit liv! En story behind the scenes. Her hører vi om mandens og ikke bare troldmandens liv. Bogen er godt skrevet, med troværdige personer og med et twist af sort humor. Så det er en ny fantasy bog jeg gerne vil anbefale! Og jo, vi planlægger skam at købe toeren, næste gang vi tager til København og køber ind;)

Andre bøger om troldmænd: David Eddings om Belgarath the Sorcerer og Polgara the Sorceress ; Margaret Weis om Raistlyns liv i Dragonlance

Hilsen Susanne - Bookaholic

Dark fantasy

Vampyrer, vareulve, djævle og engle - fantasy med et twist!

Det er nogle år siden jeg fik øjenene op for dark fantasy. Jeg så en bog af Laurell K. Hamilton i en London boghandel og siden har jeg været solgt. Hun skriver på to serier : en om Anita Blake - vampyrjæger og Meredith Gentry - prinsesse fra Faerie hoffet, bosidende i Los Angeles. De to kvindelige hovedpersoner er typiske for genren - stærke og uafhængige. Specielt i Anita Blake seriens første 6 bøger er der masser af action og rigtig gode plots. I begge serier spiller erotik en stor rolle.

Og så kan jeg varmt anbefale serien om Rachel Morgan af Kim Harrison. Hun er praktiserende heks / detektiv og bor i en nedlagt kirke med hendes vampyr veninde. Serien har alt : troværdige personer og miljøer, humor og spænding. Det vil fylde alt for meget at skrive om her hvorfor jeg er vild med den serie - læs den selv!

Sidst og ikke mindst er der serien om Kelley Armstong : women of the otherworld. Her er også stærke kvinder i hovedrollerne, men temaerne lidt mørkere i tonen. Hvor hører man til, er man stærkest alene eller i en gruppe (varulve)? Også virkelig gode bøger, men ikke så humorpræget som de to andre serier.

Så hvis du er til stærke kvindelige hovedpersoner, humor, action, mystik og kærlighed så tror jeg du vil blive vild med genren dark fantasy / urban fantasy.

Hilsen bookaholic - Susanne

Tilbage til "De første landskaber"

Mythago Wood
Et landskab eller rettere en skov, som jeg først stødte på meget senere.
Det er et fantastisk, sært, underligt og dragende univers (som myter jo er).

Mythago Wood tager sin start lige efter 2. verdenskrig med familien Huxley som det primære omdrejningspunkt for serien. Faderen George Huxley har dedikeret sit liv til udforskningen af en stykke gammel skov, Ryhope Woods, som støder op til deres hjem, og oftest på bekostning af sin hustru og deres to sønner. En udforskning, som det på trods af dette, lykkedes ham at holde skjult for familien, og som gør, at han ved sin død bliver husket med foragt af sine sønner.

Historien starter, da sønnen Steve vender hjem fra 2. verdenskrig for at opdage at broderen Christian har fulgt i faderens fodspor og ind i skoven. Det som Huxley havde opdaget, og som hans sønner siden skulle opdage, var eksistensen af en slags legeplads for arketyper i skoven. Hver sagnhelt og legende, som har været kendt i England, har et alter ego eller mythago i skoven. Et mythago som ikke er bundet til den faktiske legende, men ganske enkelt til selve forestillingen om legenden, som den findes hos folk nær skoven. Mens nogle af mythagoer er populærere karakterer som fx Robin Hood eller Kong Arthur, er mange af de andre mythagoer, som den ældre Huxley og hans sønner støder på, glemt undtagen indenfor Ryhope skoven.

Skoven er et levende væsen i sig selv, måske i endnu højere grad end de mythagoer, der eksister i den. Alle tre Huxley'er må kæmpe med skovens forsvarsværker for overhovedet at komme derind, og luftfotos af skoven resulterer i slørede billeder, som skjuler både skovens væsen og de mythagoer, der eksisterer der.
Ud over at skabe levende mythagoer, kan skoven også genskabe gamle arketypiske pladser, Geistzones, fra slotte til slagmarker til små gamle landsbyer.

Serien består af oprindeligt fire bøger, som nu er udkommet i en flot tobinds udgave
1. Mythago Wood 2. Lavondyss
3. The Hollowing 4. Gate of Ivory, Gate of Horn
Serien har vundet flere priser fx. World Fantasy Award og British SF Award.
Se http://robertholdstock.com/

God læselyst fra Elin

De første landskaber

Fionavar Tapestry
Indrømmet. Jeg er virkelig afhængig. Jeg er både angloholic, fantasyholic og crimoholic, foruden historyholic og ... Og det er jo mere end hele tre ting, som på trods af en vis reklame, ikke er så skidt endda.

Men nu forgriber jeg historiens gang. Tilbage til starten. En opgave til et studie, som gjorde, jeg skulle bruge noget fra Bo Green Jensens bog "Det første landskab" .Det blev øjenåbneren for en kærlighed til en række sub-genre, som på det studie ikke var helt "comme il faut", selvom Bo Green nok var det. (Jeg skiftede studie sidenhen).

Det startede så jagten på gode fantasybøger, og da det danske udvalg for voksne var og er begrænset, måtte det blive på engelsk. Den første "landskabsarkitekt", jeg stødte på, var Guy Gavriel Kay og hans serie "The Fionavar Tapestry" .

Da Christopher Tolkien færdiggjorde Silmarillion for sin far, fik han hjælp af den canadiske engelskprofessor Guy Gavriel Kay. Kay er siden blevet en fantasyforfatter selv, mest kendt herhjemme for sin trebindsfortælling The Fionavar Tapestry (Fionavar Gobelinen på dansk).

Kays fantasytrilogi er en historie om fem unge canadiske studerende, der bliver suget ind i Fionavar, den første af alle verdener, hvor de hver især kommer til at spille en afgørende rolle i kampen mellem det gode og det onde. Kay væver en fantastisk fortælling med sammensmeltning af magi og realisme, fortid og nutid, og han bruger sin viden om mytologi til at skabe en historie, man bare ikke kan lægge fra sig. Man får bestemt associationer til Tolkien ind imellem, men primært fordi Kayi lighed med Tolkien formår at skabe et landskab/verden, som er troværdigt, komplekst og facetteret. Hos Kay er et af de bagvedliggende temaer, at mennesket vælger sin egen skæbne på godt og ondt, og bogens fem (tre mandlige og to kvindelige) hovedpersoner er ridset op som troværdige personligheder og med stor psykologisk indsigt. Kay formår at binde hver enkelt hovedperson sammen med en bestemt myte, enten af keltisk eller nordisk oprindelse eller i forhold til legenderne omkring kong Arthur, uden at de på nogen måde mister deres personlighed eller troværdighed. Som en anden læser siger: Den er dyb, rig, rørende, sørgelig, spændende og alt hvad man kan ønske sig en bog skal være.

Historien består af: The Summer Tree (1984); The Wandering Fire (1986) og The Darkest Road. (1986).

Besøg endelig hans website http://www.brightweavings.com/index.htm

God læselyst til alle fra Elin

Fantasy

Fantasy for mig startede med Tolkien. Mange år og titler siden, er det stadig en af mine yndlingsgenrer. Noget af det bedste, men også frustrerende er at fantasy mest er serier - godt for så kan jeg følge personerne og surt når jeg skal vente på næste bog!

Mine yndlingsforfattere er : Raymond E. Feist; Julie Victoria Jones; Terry Brooks; David Eddings (dog ikke de nyeste!); Terry Goodkind og Roger Zelazny.

Specielt vil jeg fremhæve Julie Victoria Jones serie : Sword of shadows - den har det hele, det horible onde, de særlige evner som kræver overvejelser om hvad de bruges til, manipulation og magtkampe og loyalitet både over for gruppen og sig selv. 3 bøger er udkommet udaf 5.

Roger Zelazny - hans Amber serie, har jeg læst 3 gange. Det er en klassiker, om den unge amerikanske fyr der bliver kørt over og pludselig finder ud af at han faktisk er medlem af den royale famlie i en anden verden og én eller flere af hans familiemedlemmer er ude på at myrde ham.

En forfatter jeg desværre aldrig er faldet for er Terry Pratchett - jeg ved ikke helt hvorfor, for mange syntes jo hans bøger er geniale!

Hilsen Susanne - bookaholic