mandag den 28. april 2008

London på vrangen

Stederne er så velkendte : Leicester Square, Sct. Paul, Barbican, men ellers er der ikke meget af det London, som jeg kender som turist, i Mark Billinghams krimiserie. Læseren føres ind i et bagvedliggende "gangland", som fører en vedvarende blodig krig mod hinanden. Politiet kæmper en mere eller mindre håbløs kamp.
Kriminalkommisær Tom Torne er hovedpersonen. Han er fyrre, fraskilt, spiser for dårligt og drikker for meget - men med et urokkeligt engagement i kampen for retfærdighed, specielt mht. de uskyldige ofre for bandernes fights. Jeg synes, at det absolut er en kvalitetsserie, velfortalt og med en indsigtsfuld skildring af politiet som arbejdsplads med indbyrdes stridigheder og ufin konkurrence.
Men... en gang imellem kan jeg godt længes efter et "hyggeligt mord" á la P.D. James. Måske knap så makabert, og hvor morderen har personlige bevæggrunde - ikke blot en hitman, der sætter sit mærke og efterlader sig et blodbad.

Hilsen Lone - Bookaholic

tirsdag den 22. april 2008

Vild med chick lit?

Det startede med Bridget Jones i 1990'erne, siden da har chick lit-genren gået sin sejresgang (Nynne, Kinsellas serie om shopaholic'en).
Det er bøger om unge kvinder i 30'erne, der jagter lykken (det perfekte job, den lækre kæreste eller de nyeste par Prada sko). Inden bag den perfekte overflade har vi den lidt forvirrede / kiksede unge kvinde - en som alle os andre!
Foråret er på vej - slå en stol op i solen og forkæl dig selv med en af de mange chick lit bøger vi har købt - de står på bibliotekets 2. sal.

Hilsen Susanne - bookaholic

tirsdag den 15. april 2008

Dark fantasy

Vampyrer, vareulve, djævle og engle - fantasy med et twist!

Det er nogle år siden jeg fik øjenene op for dark fantasy. Jeg så en bog af
Laurell K. Hamilton i en London boghandel og siden har jeg været solgt. Hun skriver på to serier : en om Anita Blake - vampyrjæger og Meredith Gentry - prinsesse fra Faerie hoffet, bosidende i Los Angeles. De to kvindelige hovedpersoner er typiske for genren - stærke og uafhængige. Specielt i Anita Blake seriens første 6 bøger er der masser af action og rigtig gode plots. I begge serier spiller erotik en stor rolle.

Og så kan jeg varmt anbefale serien om Rachel Morgan af
Kim Harrison. Hun er praktiserende heks / detektiv og bor i en nedlagt kirke med hendes vampyr veninde. Serien har alt : troværdige personer og miljøer, humor og spænding. Det vil fylde alt for meget at skrive om her hvorfor jeg er vild med den serie - læs den selv!

Sidst og ikke mindst er der serien om
Kelley Armstong : women of the otherworld. Her er også stærke kvinder i hovedrollerne, men temaerne lidt mørkere i tonen. Hvor hører man til, er man stærkest alene eller i en gruppe (varulve)? Også virkelig gode bøger, men ikke så humorpræget som de to andre serier.

Så hvis du er til stærke kvindelige hovedpersoner, humor, action, mystik og kærlighed så tror jeg du vil blive vild med genren dark fantasy / urban fantasy.

Hilsen bookaholic - Susanne

Bookaholic en succes!

I starten af marts lancerede vi Bookaholic, hvor vi sætter fokus på
engelsksproget lystlæsning.
Indsatsen har været en stor succes : 1250 udlån og 250 reserveringer af samlingens ca 1000 titler - blot i løbet af den første måned!
Så også fremover vil biblioteket prioritere de talrige passionerede " bookaholics".
Så kom endelig med forslag til titler!!!

Hilsen Susanne - bookaholic