lørdag den 23. februar 2008

Historien gentager sig !

Anbefaling af : Chimamanda Ngozi Adichie : Half of a Yellow Sun , 2007
( En halv gul sol )

Næppe havde jeg lagt denne fængslende roman fra mig før urolighederne i Kenya brød ud : borgerkrigslignende massakrer antændt af en blanding af politik og stammestridigheder. Det ligner til forveksling konflikten i Nigeria, der førte til Biafra-krigen i starten af 1960`erne. Krigen er romanens scenarie - men det handler ikke kun om gru og udsultede børn. Centralt står portrættet af to unge tvillingesøstre, der lige er vendt tilbage til Nigeria efter universitetsstudier i England. Om deres anstrengte forhold til hinanden, familien og mænd. Alt sammen beskrevet så nuanceret og indsigtsfuldt, at romanen er svær at slippe. Titlen henviser til den halve
gule sol, som var på Biafras flag - symbol for et håb, som blev knust.

Adichie fik The Orange Prize 2007 - årets bedste roman af en kvindelig forfatter-
og det er velfortjent.

Det er ikke så tit, at afrikanske forfattere får et gennembrud på verdensplan-

er der andre bud på gode litteraturoplevelser fra Afrika ?
hilsen Lone - Bookaholic

Ingen kommentarer: